Fakta om havkajakken

Fakta om havkajakken

       – af Frederik Laursen & medforfatter Andreas Holm

Historie & oprindelse

Kajakken er opfundet og udviklet af naturfolket Inuit, det eskimoiske folk i det arktiske område der indvandrede til Grønland via det nordligste Canada, Alaska og Rusland. Kajakken har været brugt og under udvikling i mindst 4500 år, måske meget længere og var beregnet til transport og som fangstredskab til udnyttelse af ressourcer når sæl, hvalros og mindre hvaler skulle nedlægges. Kajakkerne var bygget efter princippet “skin-on-frame”, det vil sige en ramme bygget af forhåndenværende materialer, fx drivtømmer og hvalknogler surret sammen med læderstropper fra remmesæl og til sidst betrukket med sælskind. En sådan kajak var hul, uden skotter og sålede ikke synkefri, hvis den blev fyldt med vand. For at tætne kajakken henover cockpit-hullet, iførte fangeren sig en tuilik, en slags anorak med hætte, som sluttede tæt til fangerens ansigt og håndled og hvis nedre del, passede hen over cockpittet, så vand ikke kunne fylde kajakken op. Fangeren rodede med en åre, lavet af træ og som var aldeles slidstærk og effektiv i bølger og vand med isskosser. Fangeren havde fra barnsben lært sig at rulle kajakken rundt som en form for selvredning, hvis uheldet skulle være ude. Falder man ud af kajakken er vandet i de arktiske egne nemlig for koldt til at man kan nå at komme tilbage og op i kajakken og man var i princippet færdig! Inuitterne lærte sig mange forskellige måder at rulle kajakken rundt på, fx kunne de også komme tilbage på rette køl, hvis de, efter at have harpuneret et havpattedyr, blev slæbt afsted og viklet ind harpunliner. Den oprindelige grønlænderkajak og disse mange rulleteknikker ses stadigvæk praktiseret i Grønland, hvor man udøver grønlænderrul som sport, hvilket også en en disciplin, der undervises i, i de mange kajakklubber Verden over. Fx holdes der hver år DM i rul hvor kombattanterne udfordres med at rulle kajakken på 34 forskellige måder.

I dag laves stadig skin-on-frame kajakker, dels på gammeldags manér, dog ofte betrukket med lærred i stedet for sælskind. Der findes også moderne skin-on-frame kajakker lavet i aluminiumsrammer betrukket med fx nylon, kevlar og polyurethan.

Moderne kajakker produceres dog oftest helstøbte, enten i komposit-materialer, det vil sige i glas-, carbon eller kevlarfibre samt i forskellige plastmaterialer.

Havkajakkens opbygning

En moderne havkajak fremstillet i plast eller kompositmaterialer er ofte et sted mellem 4,5 til 5,5 meter lang og ca. 52-64 cm i bredden. Her er det, at man skal læse grundigt, hvis det er første gang man er på udkig efter en havkajak! “Man kan ikke få alt i en kajak”! Man må gøre op med sig selv til hvilket formål man skal bruge kajakken. Der laves kajakker til race, polo, surf og rafting. Der laves havkajakker til korte og mellemlange ture og til ekspedition. Der laves kajakker til teknik, leg og grønlænderrul. Nogle af de nævnte kajakker er en smule mere allround, men i bund og grund er kajakkens skrogform designet til bestemte formål. Herudover kommer materialevalg og om man skal vælge en kajak i plast eller komposit? Det vil jeg prøve at uddybe her nedenfor.

Kajakkens skrogform og design

Skrogets design er altafgørende for fx kajakkens stabilitet og hastighed, hvilket er to modarbejdende egenskaber. En kort og bred kajak vil være stabil men langsom, hvorimod en lang og smal kajak vil være hurtigere og noget mere ustabil, især for den utrænede kajakroer. Også skrogets bund-design har afgørende betydning for kajakkens stabilitet og hastighed i gennem vandet. En fladbundet kajak vil være mest stabil men noget langsom, hvorimod en rundbundet og/eller V-formet bund giver et bedre glid i gennem vandet, i bund og grund fordi flad bund har større areal i kontakt med vandet og de to sidste mindre kontaktflade og dermed mindre friktion. Man skal altså gøre op med sig selv om man vil have en stabil og noget langsommere kajak eller en mindre stabil, men hurtigere kajak. Det siger næsten sig selv, at en begynder vil gå med den mere stabile kajak og i takt med mere øvelse, gå over til en smallere og længere kajak.

Man taler også om skrogets “spring” og “vandlinje”. En kajak med meget spring er mere bananformet og har sålede mindre vandlinje, da mere af kajakkens for- og agter stikker op over vandet. En sådan kajak svinger mere effektivt rundt og er velegnet til teknik og leg. En kajak med mere vandlinje har et mere udrettet skrog og en sådan kajak er langt mere retningsstabil, glider hurtigere gennem vandet og er mest velegnet til lange ture og ekspedition. Skrogets design er altså kompromiser mellem forskellige egenskaber. Der er således ”skruet” på de forskellige variabler, såsom: længde, bredde, spring, vandlinje og bundform. 

Kajakkens udstyr

En moderne havkajak er i øvrigt kendetegnet ved at have et vandtæt skot (væg) foran fødderne og et eller måske to vandtætte skotter bag sædet således, at kajakken har to til tre vandtætte lastrum til stuvning af grej, men også for, at kajakken skal være synkefri i modsætningen til den traditionelle grønlænderkajak. Havkajakken er også udstyret med et cockpithul enten rundt, ovalt eller nøglehulsformet med en kant, som kan fastholde spraydeck- eller skirt. Et lille rundt cockpit er ofte lidt vanskeligt at komme ind og ud af og kræver noget øvelse. Til gengæld giver det lille runde cockpit en følelse af at være mere et med kajakken og ofte et valg for den øvede kajakroer. Det store semiovale cockpithul vil ofte være et godt valg hvis man er begynder, eller hvis man har udfordringer med hofter eller knæ. Dette cockpithul gør det meget nemt at komme ind og ud af kajakken også under vanskelige forhold ved bølger og brænding. Nøglehulscockpittet er en mellemting, som på den ene side give følelsen af at være mere et med kajakken, men samtidig gør det en smule lettere at komme smidigt ind og ud, dog kun med det ene lår ad gangen.

På kajakkens dæk findes dæksliner, som er vigtige når man skal fastspænde grej og/eller når man skal foretage bugseringer eller redninger. Desuden er der også ofte elastikker monteret på for- og bagdæk til fastholdelse af grej.

 I cockpittet er ofte monteret et mere eller mindre komfortabelt sæde, lårstøtter og fodstøtter. Mange havkajakker også udstyrede med et ror monteret på agterspidsen af kajakken, som styres ved at fodstøtterne har integrerede fodpedaler. Derudover har mange havkajakker også en finne, også kaldet et skeg, som kan sænkes ned i vandet for bedre retningsstabilitet. Hvis man er begynder, er ror til styring af kajakken behageligt. Jo mere øvet man bliver, er der mange roere, der foretrækker at styre kajakken ved at kante skroget til den ene side, hvilket får kajakken til at styre til den modsatte side. Nogle kajakker, fx. den oprindelige grønlænderkajak har hverken ror eller finne og spørger man øvede kajakroere, vil det ofte være “religion” om man skal vælge det ene eller det andet eller måske begge dele.

Plast eller komposit?

I princippet er der ingen forskel på plast og kompositmaterialer mht. hastigheden. Her er det vægten og stivheden af kajakken, som kommer i spil, samt prisen på kajakken!

En kompositkajak er ofte væsentligt dyrere end plastkajakkerne. De dyreste plastkajakker koster i omegnen af 14-15.000 kr. mens kompositkajakker nemt kommer over 20.000 kr for glasfiber og over 30.000 kr. for carbon- og kevlarkajakker.

I dag er plastmaterialerne dog så gode, at de anerkendte og velrenommerede kajakproducenter producerer 3-lags rotationsstøbte havkajakker, som udmærket matcher kompositkajakkerne i både styrke, stivhed og vægt. Mange gange er plastkajakkerne faktisk langt mere robuste i mødet med sten og muslinger på strandbredden, hvor kompositkajakkerne er væsentligt mere skrøbelige.

De fleste plastkajakker bliver i dag rotationsstøbte i store forme som varmes op, hvorefter PE (Polyethylen) plastgranulat af typerne HDPE (High Density PE) og LDPE (Low Density PE) indsprøjtes. Ved rotationen fordeles granulatet rundt i formen og når formen køles ned størkner plasten hvorefter et nyt lag kan sprøjtes ind.

En 1-lags kajak har en tykkere godstykkelse, for at opretholde stivheden i skroget og det går ofte ud over vægten, hvorfor 1-lags kajakker ofte er de tungeste, men nok også de mest robuste, da de skal møde mange sten og muslingeskaller før skroget slides igennem. De er samtidig også de billigste kajakker på markedet. Men pas på! Der findes en del meget billige kajakker på markedet af yderst dårlig kvalitet, idet de meget nemt deformeres hvis de opbevares forkert, fx på bukke eller beslag fastspændt på en væg. 

3-lags kajakker er ofte lettere og mere stive i skroget. Det inderste og yderste lag har ofte en helt glat finish. Det mellemste “sandwich-lag” er et porøst men meget stift og samtidig let plastmateriale, som har til formål dels at stive skroget af men også gøre kajakken lettere end 1-lagskajakker.

Komposit-kajakker (komposit: to materialer) er fremstillet af fibre som fx, glasfiber, carbon og/eller kevlar i kombination. Fibermåtter monteres i en kajakform og limes sammen med fx. polyester eller epoxy, som således stiver hele skroget af. Formen, hvori kajakken støbes, kan være bemalet med gelcoat således, at farven følger med når skroget frigøres fra formen. Skroget kan også efterfølgende forsigtigt bearbejdes og males for at opnå den ønskede finish. Kompositkajakker er på grund af den mere omstændige fremstillingsmetode ofte også noget dyrere. Nogle mener, at kompositkajakker har en meget flottere finish men til gengæld har de også en udpræget større skrøbelighed og tåler sjældent mødet med sten og skaller på stranden. 

Hvis du er begynder og aldrig har prøvet havkajak før, så kan du med fordel se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=LuG2ynsr6_A

Håber ovenstående vil kunne hjælpe dig med at vælge den rette kajak, der opfylder dit behov og, at du må få mange uforglemmelige oplevelser på vandet! Eventyret er lige derude på havet omkring Danmark 🙂

Luk menu
×
×

Kurv