Kajak Motel Svendborg byder velkommen

Vi håber og tror på, med dette nye tiltag -Kajak Motel Svendborg – at kunne leve op til vores kunders mange forespørgsler på, om vi dog ikke kan opbevare en kajak eller to, da der ikke er plads i carporten, garagen, skuret eller i haven. 

KajakMotellet har sin beliggenhed på Østre Havnevej 43 i Svendborg, en ret unik og bynær beliggenhed, kun et stenkast fra det fine isætningssted i Frihavnen tæt ved Valsemøllen.

Her kan man sætte sin kajak i, når som helst og vi har forbedre slæbestedet med en træbeklædning ned til vandet og et bord-bænkesæt.

KajakMotellet har ca. 160 pladser til rådighed og du kan reservere din plads ved først-til-mølle-princippet. I skrivende stund er de første 40 pladser allerede optaget.

I KajakMotellet forefindes også kajakbukke til låns og en udendørs vandhane, så man kan ordne sin kajak/SUP når man kommer tilbage fra tur.

Læs betingelserne HER, som også er det du accepterer, når du indløser et års lejemål på opbevaring af din kajak eller SUP i Kajak Motel Svendborg.

For et års lejemål behøver du faktisk ikke at eje din egen kajak! Du kan også for 1500 kr. om året, låne en af KajakMotellets udlejningskajakker og ro lige så ofte du har lyst, 3 timer ad gangen, blot du har booket den i forvejen på opslagstavlen i KajakMotellet. Dette kræver dog, at du ejer din egen pagaj og vest.

I håb om en masse aktivitet i og omkring Kajak Motel Svendborg – Velkommen!

Med venlig hilsen
Frederik Laursen
Indehaver af LifePlan Kajak & Friluftsliv