Guidet 3-dagstur i havkajak – UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav
kr. 995,00
Guidet tur i havkajak – UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav
Kan du lide trygheden ved at have en lokal guide med på kajakturen og vil du samtidig sikre dig, at du får set de bedste steder i UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav? Så er denne 3-dages tur noget for dig!
Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal have roet i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lignende certifikater for at deltage, men man skal have et almindeligt godt helbred og man skal regne med at kunne sidde i kajakken i op 3 timer ad gangen.
Vær opmærksom på, at der kan være tilkøb af overnatning, forplejning og leje af udstyr.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til booking, er du altid velkommen til at ringe +45 60723900
Beskrivelse
Guidet 3-dagstur i havkajak – UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav
Kan du lide trygheden ved at have en lokal guide med på kajakturen og vil du samtidig sikre dig, at du får set de bedste steder i UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav? Så er Guidet 3-dagstur i havkajak – UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav fra fredag til søndag noget for dig!
Mødested: Svendborgsund Camping
Tidspunkt:
27. -29. juni – Fredag, lørdag & søndag (lavsæson)
4. -6. juli – Fredag, lørdag & søndag (højsæson)
11. -13. juli – Fredag, lørdag & søndag (højsæson)
18. -20. juli – Fredag, lørdag & søndag (højsæson)
1. -3. august – Fredag, lørdag & søndag (højsæson)
Seneste tilmelding:
14 dage før af hensyn til reservation af plads i hytter på Svendborgsund Camping.
Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal have roet i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lign certifikater for at deltage, men man skal have et almindeligt godt helbred og man skal regne med at kunne sidde i kajakken i op 3 timer ad gangen.
Deltagerne kan ro i egne eller lejede kajakker. Vi anbefaler plastkajakker, fordi der er få kajakbroer og landingssteder med sand på ruterne. Kyststrækningen er stenede og kan være hårde ved kajakkerne. Men har du din egen kajak, er du velkommen til at tage den med.
Området
- UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhav er en perle blandt få i Danmark, hvor havkajakroning er en af de bedste måder at opleve naturen på.
- Der er mange ruter og vi finder ruter, der passer til dagen og vejrudsigten. Det er altid muligt at finde relativt roligt vand, næsten ligegyldigt hvor vinde kommer fra.
- Ligeledes er det relativt nemt at komme ind og ud de fleste steder om end, her findes mange stenede strande.
Faciliteter
- Svendborgsund Camping ligger på Tåsinge, lige ud til Svendborgsund og lige midt i det hele og danner udgangspunkt for dagsturene. Her bor vi i hytter og her er alle faciliteter til både toilet, bad og madlavning.
- Overnatning i eget medbragte telt:
Lavsæson: kr. 250,-/dag
Højsæson: kr. 330,-/dag - Overnatning i hytte/værelse:
Send mail til kajakogfriluftsliv@gmail.com vedr. bestilling af hytte/værelse.
Lavsæson: Lille hytte (16 kvm) uden toilet, max 6 personer: kr. 800,-/dag – deles med antal personer
Højsæson: Lille hytte (16 kvm) uden toilet, max 6 personer: kr. 1.000,-/dag – deles med antal personer
Slutrengøring foretages som udgangspunkt af lejer eller kan alternativt tilkøbes for kr. 450,-, som deles pr. antal personer i hytten. Leje af linnedpakke: kr. 125,-/person.
OBS! – Den samlede betaling for overnatning deles med antal personer i hytten - Stort køkken og spiserum. Fælles madlavning og spisning fredag og lørdag aften samt fælles morgenmad lørdag og søndag. Man smører selv individuelle madpakker/sandwich til kajakturene. Der er både køle og fryseskabe i køkkenet. Vi køber ind til fælles aftens- og morgenmad, men man skal selv medbringe kød/pølser andet til grillen, mad til madpakkerne og drikkevarer (vi sørger for kaffe og mælk). Tilbehør til aftensmad (salat og kartofler) og morgenmad betales særskilt, forventet omkring kr. 250 pr. person, som opkræves under arrangementet.
- Fin sandstrand lige ud til Svendborgsund.
- Kiosk og Restaurant Øret umiddelbar nærhed af campingpladsen.
- Lokal leje af kajakker Point65-kajakker til dem, der ikke medbringer egne eller lejede kajakker.
Sikkerhed
- Vi tilrettelægger forskellige ruter i forskellige længde og med hensyntagen til deltagerne, men alle kan ro til fx Troense på under en time.
- Det er en guidet tur, så Lifeplan Kajak & Friluftsliv står for sikkerheden. Der kræves ikke IPP kursusbevis, men deltagerne skal have roet i havkajak inden turen.
- Der kan være fra 12 og op til 24 deltagere på arrangementet, med en guide pr. 8 deltagere.
- Der vil kunne blive behov for holdopdeling alt efter niveau, ambitioner og vejrlig.
Sikkerhedsinstruks kan læses HER
Praktisk
- Du skal selv sørge for kajak og andet rogrej. Plastkajakker inklusiv pagaj, vest og sprayskirt kan lejes for 500 kr. til hele turen. Hvis du vil leje kajak og udstyr, skriv til kajakogfriluftsliv@gmail.com.
- Hvis du vil bo i hytte bestilles ved at skrive til kajakogfriluftsliv@gmail.com.
- Hvis du vil bo i telt, tager du selv telt med og betaler for teltplads ved ankomst.
- Gratis transport af egne og lejede kajakker rundt i Geoparken hvis andre udgangspunkter for dagens tur gør det nødvendigt af hensyn til vejret.
- I tilfælde af, at der vælges andre udgangspunkter for turene, forventes det, at deltagerne selv kan transporterer sig i egne biler til udgangspunktet, evt. ved samkørsel af holdets deltagere.
- Det er vigtigt at have egnet rotøj, dvs. neopren longjohn, og tætsiddende jakke/regnjakke, kasket, vandtæt pose med ekstra tøj og solcreme. Hvis vandtemperaturen er over 15 grader og vejret meget sommerligt, kan man ro i let, tætsiddende tøj.
- Vi medbringer vandtætte poser til reservetøj til dem der ikke selv har poser.
Program
Fredag – 1. dag
- Fredag kan man ankomme fra frokost til sidst på eftermiddagen.
- Fredag eftermiddag arrangerer vi en 3 timers kajaktur ud i nærområdet for de deltagere, der ankommer til frokost.
- Fredag aften: Middag og snak om turene de næste dage m.v.
Lørdag – 2. dag
- Lørdag kl. 7:00 morgenmad og smøring af madpakker
- Lørdag kl. 9:00 er vi klar i kajakkerne og vi ror fra øst eller vest alt efter vejrudsigten. Vi kan evt. dele os i to gruppe alt efter ambitioner og rofærdigheder.
En tur kan være til Valdemarslot, Nørreskoven og Lunkebugten. Holder vejrudsigten og er man mere ambitiøs kan turen forlænges med Thurø rundt.
Søndag – 3. dag
- Søndag kl. 7:00 morgenmad og smøring af madpakker
- Søndag kl. 9:00 er vi klar i kajakkerne og vi ror fra øst eller vest alt efter vejrudsigten. Vi kan evt. dele os i to gruppe alt efter ambitioner og rofærdigheder.
En tur kan være vest på langs Tåsinges Nordkyst ud til Bækkehave Fyr. Holder vejrudsigten og er man mere ambitiøs kan turen forlænges til Skarø, Drejø og Hjortø.
Hvis vejrudsigten er med os, kan vi også beslutte os for at transporterer kajakkerne længere vest på, så udgangspunktet for dagens tur er direkte ud i Øhavet.
- Søndag kl. 15:00 kører vi hjem.
Aflysning
- Enhver guidet tur er betinget af minimum 12 deltagere
- Der kan være op til 24 deltagere med en guide pr. 8 deltager
- Tilmelding kan aflyses frem til 8 døgn før turens start, hvorved betalingen kan annulleres.
- Lifeplan Kajak & Friluftsliv kan aflyse arrangementet frem mødetidspunktet hvis vejrudsigten kræver det. I så fald refunderes alle betalinger.
- Mail til kajakogfriluftsliv@gmail.com hvis du har spørgsmål til arrangementet.
Læs vores sikkerhedsinstruks HER
Yderligere information
Valg Dato | 7. -9. juni (Pinse) (lavsæson), 27. -29. juni (lavsæson), 4. -6. juli (højsæson), 11. -13. juli (højsæson), 18. -20. juni (højsæson), 1. -3. august (højsæson) |
---|