Jeg har den dårlige vane, at jeg altid bladrer en bog, avis osv. igennem, før jeg læser den.

Det gjorde jeg også med denne bog. De mange fantastisk flotte fotos gjorde mig til en utålmodig læser, fordi jeg skulle videre og se de flotte fotos igen og igen.

Så jeg læste bogen 2 gange, med 12 timers mellemrum!

Emnet er delfinen Luca, som opholdt sig i Limfjorden, og især i Sundby Mors havn. Eller rettere, det er det også, for under det hele ligger også budskabet om at passe på disse dyr.

Lena kender jeg som kunde, siden som et inspirerende menneske, fik en sjælden nærmest sjælelig forbindelse til Luca. Lena skriver smukt og maler billeder i min hjerne, så teksten flyder frydefuldt.

Venskabet udvikler sig for Lena til, at hun går ind i arbejdet med at forene beskyttelsen af delfiner og andre dyr. Hun arbejder med formidlingen og oplysningen til mennesker om ansvarligt samvær, mennesker og dyr.

Bogen har QR koder, så man kan se små film af Luca og Lena på telefonen, og i det hele taget er den meget fornemt og intuitivt sat op.

Det er ikke blot en fortælling, en kærlighedshistorie om Luca og Lena, det er også en bog om delfiner, nysgerrighed, arter, naturen, kajak og indlæg fra fagfolk. Det er også en bog, der samler alt det der skete, alle de mennesker, som pludseligt kom til at arbejde sammen om beskyttelse af Luca og en bog hvor mange har bidraget med de fotos de tog.

Jeg sponserede bogen med et yderst beskedent beløb, fordi jeg altid har levet ved, i og på havet siden jeg blev født. Gennem de 70 år har jeg fået en stadig større respekt og kærlighed til alt der vedrører havet. Sæler og marsvin var dagligdag i min barndom ved Lillebælt, og år senere, da jeg begyndte at ro kajak, blev sælerne mine bedste oplevelser, selv om nogle af dem er sure!

Delfiner har jeg aldrig mødt, og det var derfor en rørende glæde at læse bogen og se de mange fotos. Jeg sad med et glad smil og våde øjne og nød fotos og i særdeleshed teksten med de mange smukke ord.