Om Vinterroning i Havkajakken

       – af Frederik Laursen

Vinterroning og hypotermi

6-7 måneder om året er vandtemperaturen høj nok til, at man kun skal tage sig de almindelige forholdsregler når man vil ud i havkajakken. Med de almindelige forholdsregler tænker jeg specielt på hvilken form for beklædning man bør have på, hensyn til hvilket udstyr man bør medbringe samt hvilke færdigheder man bør kunne beherske, som fx at kunne svømme mindst 600 meter og man har styr på makkerredning og egenentring af kajakken.

Men, når vandtemperaturen falder til under 10 grader, typisk omkring efterårsferien og indtil midt i maj måned, er det kritisk, at man som havkajakroer er opmærksom på faren for hypotermi, altså underafkøling. Hypotermi er farlig og aldeles livstruende og noget man skal have respekt for og tage sine forholdsregler over for! Kæntrer man i kajakken, uden det rigtige tøj, i det kolde vand, har man ikke ret meget tid til at komme op i kajakken igen før man bliver kold og mister kræfterne. Årsagen er, at vand leder varme væk fra kroppen langt hurtigere end luft. Derfor gælder det under alle omstændigheder om at komme ud af vandet hurtigst muligt, at foretrække: op i kajakken! De første tegn på hypotermi er, at fingre, hænder og arme ikke længere lystre, dernæst mister man sin dømmekraft og til sidst mister man bevidstheden. Hvis man er alene er der ikke meget at gøre, med mindre man mestre sin egenredning, endnu bedre grønlænderrul og er man flere sammen, kan man reddes op af vandet vha. en makkeredening. Det siger sig selv, at disse redninger helst skal sidde i skabet under alle forhold. Mere om dette i en anden artikel.

Det skal selvfølgelig ikke tage glæden fra os, -man kan sagtens nyde vinterhalvåret i kajakken. Oplevelserne og eventyret på havet i vinterhalvåret er dragende, naturen ubegribelig smuk og ofte har man det hele for sig selv. Dog skal man tage sine forholdsregler som fx, ro i tørdragt/neoprenstøvler-, handsker- og hætte, ro sammen med en eller flere, så vidt muligt ro kystnært, læse vejrudsigt og strømtabel inden turen, medbringe kompas, medbringe ekstra tøj, stormcag/varmetæppe, noget at spise og varmt at drikke, kommunikationsudstyr (mobiltelefon i vandtæt cover, VHF, nødraket, etc.), m.m.

Udstyr til vinterroning er dyrt og især tørdragten er noget af en udskrivning. Der findes mange gode mærker på markedet, men man kommer ikke uden om, at den bedste kvalitet koster i omegnen af 8-12.000 kr. Til gengæld har man udstyret i mange år og masser af glæde, hvis altså det ikke bare hænger inde i skabet 🙂

Hvad er det bedste man kan gøre for at komme i gang? En måde er at melde sig ind i en kajakklub og følge de forskellige kurser og som minimum tilegne sig færdigheder svarende til IPP2. Dernæst søge viden og læring om hvordan man opgraderer til vinterroning, søg viden om hypotermi og forholdsregler og tal med erfarne roere om hvordan og hvilket udstyr, der er nødvendigt til vinterroning.
Hvilket udstyr har du brug for til koldtvandsroning? Herunder gives en oversigt over det forskellige udstyr man bør anskaffe sig til vinterroning. Listen er på ingen måde udtømmende men den giver en god oversigt til at komme igang.

Koldt vand dræber flere roere end nogen anden årsag. Hvis man ror, når vandtemperaturen er under 20 grader, er omtanke og koldtvandsudstyr afgørende for sikkerheden og er vandtemperaturen under 10 grader er det kritisk vigtigt, at man tager ekstra forholdsregler!
Formålet med dette udstyr er at holde sig varm, mens man ror, men endnu vigtigere, at beskytte sig mod, uarbejdsdygtighed pga hypotermi i tilfælde af kæntring.
Producenter gør meget ud af at anprise kajakkernes stabilitet, men virkeligheden er, at enhver kajak kan kæntre – endda utroligt stabile fiskeri-kajakker kan kæntre under de rette vanskelig forhold. Når det sker i koldt vand, er det eneste, der virkelig betyder noget, om man er ordentligt klædt til at opholde dig i det kolde vand indtil man kommer op i kajakken igen eller alternativt bliver reddet i land.
Der er mange forskellige produkter på markedet, som beskytter mod kulde og koldt vand. Her er nogle eksempler på udstyr, som man med fordel kan investere i der hjælper til sikker vinterroning.

Tørdragter
I sig selv tilbyder en tørdragt ikke ret meget!. For at beskytte dig mod koldt vand skal man bære lag tøj under tørdragten. En tørdragt holder kun på varmen 1) hvis den er tæt og 2) hvis man har yderliger lag af isolerende tøj under dragten, som har varmeisolerende lag af luft ind mod huden af kroppen. Jo tykkere luftlaget, jo mere isolering giver det. Det vigtige her er, at tykkelsen er lig med varme. Med andre ord, jo koldere vandet er, desto tykkere skal isoleringen være – og man har brug for meget mere isolering ved 5 grader vand end man gør ved fx 15 grader.

En af fordelene ved en tørdragt er, at man kan tilføje eller fjerne lag afhængigt af vandtemperaturen. Det er meget nemmere at gøre det, før man begynder at ro, for i modsætning til fx vandrere, skal kajakroere gå i land for at skifte lag. Derfor er svømmetestning af udstyrret før en rotur en god test af en dragts tæthed og isoleringsevne.
Vær også opmærksom på, at en tørdragt kan indeslutte for meget luft, så man næsten ligner en Michelinmand. At have for meget luft i en tørdragt kan få det til at føles besværligt at bevæge sig ordentligt. Løsningen på overskydende luft er at sætte sig på hug samtidig med, at man stikke et par fingre ind i halsmanchetten og på den måde får presset overskydende luft ud. Men, lad heller ikke alt luften komme ud. For meget luft tager noget af det isolerende luftlag. Det kræver lidt erfaring og du bør prøve dig frem, hvad der virker bedst for dig og din tørdragt.

Rojakker og Drytops
Vandtætte bukser og rojakker passer fint til en vandretur i regnvejr, men de giver ingen beskyttelse, når man først er i vandet. Selvom producenter og detailhandlere ofte udvisker sondringen mellem drytops, semi-drytops, rojakker og tørdragter, er de bestemt ikke ens, når det kommer til koldtvandssikkerhed!
Forskellen mellem en drytop og en semi-drytop er, at sidstnævnte har en neopren-manchet i nakken i stedet for en latex. Neopren-manchetter er ikke så vandtætte som latex og kan lække noget – eller meget – rundt om halsen.
En rojakke eller “splash top” er lavet af vandtæt materiale, men det er bestemt ikke vandtæt. Det fungerer fint som regntøj eller lejlighedsvise stænk af vand, men det er helt utilstrækkeligt som beskyttelse mod kulde ved nedsænkning i vand – for hvis man kæntre, strømmer vandet straks ind og vand afkøler som bekendt langt hurtigere end luft.

Våddragter
Mængden af ​​isolering, som en våddragt giver, afhænger helt af neoprenens tykkelse. Hvis vandtemperaturen er fx 10 grader, vil en 2 mm våddragt give en ringe beskyttelse mod afkøling. Hvis man vælger at bruge en våddragt, skal man sørge for, at den giver nok beskyttelse under de forhold, man ror under. En våddragt er som regel uforholdsmæssigt meget varm at ro i så længe man er over vandet.
Mange vil sige, at våddragter ikke fungerer i meget koldt vand. Det er vrøvl. Længe før man havde tørdragter, havde sikkerhedsbevidste kajakroere våddragter – selv når de roede på iskoldt koldt vand. Bundlinjen er tykkelse. Neopren skal være tyk nok til at modstå vandtemperaturen. Men, jo tykkere neoprenen er desto mindre bevægelsesfrihed får man til roning.
For at fungere korrekt, skal våddragten være tæt. En tæt våddragt tillader kun et meget tyndt lag vand at komme ind. Når pladsen er fyldt op, forhindrer vandlaget, at yderligere koldt vand kommer ind i våddragten.

Vandet i våddragten varmes derefter op til hudtemperaturen, ca. 33 grader. I modsætning til almindelig opfattelse varmer det lag vand ikke. Men fordi vandet har samme temperatur som din hud, føles det ikke koldt eller leder ikke varme væk fra din krop.
En løstsiddende våddragt gør det muligt for koldt vand at skylle ind og ud af dragten, ødelægge isolering og fratage dyrebar kropsvarme. Man bør undgå at bære tøj under våddragten. Det er den ikke designet til, og tilføjelse af undertøj kan kompromittere pasformen og lade koldt vand lettere komme ind i dragten.

Hvis våddragten ikke holder varmen nok, når man er ude af vandet, skal man have ekstra tøj uden på. Hvis det ikke holder nok på varmen, når man er i vandet, har man sandsynligvis brug for tykkere neopren.
Afkølet på stranden

Noget slags neopren skyer vand, og nogle opsuger vand som en svamp. Hvis neopren absorberer vand, kan fordampning af vandet fra overfladen af ​våddragten køle en ned på en kølig eller kold dag. Fordampning er årsagen til, at så mange mennesker bliver kolde i en våddragt, mens de står på en strand eller ror i kajak.
Løsningen er at stoppe både vindafkøling og fordampning. Enhver beklædningsgenstand, der er vand- og vindtæt, gør dette og hjælper med at holde dig varm. At bære regnbukser over den nederste halvdel af dit våddragt er også effektiv til at eliminere luftens afkøling ved fordampning. En af de bedste løsninger er en såkaldt “storm cag”. Det er en slags anorak, med hætte og udstyret med sprayskørt forneden således at man også kan ro med den og holde sig tør og varm i al slags vejr,

I en nødsituation vil en affaldspose af plastic også gøre jobbet. Man kan hurtigt skære et hul hoved og arme. Plastikposer holdbare og tager ikke meget plads i en drybag.
Vær også opmærksom på, at LongJohn- og Jane-våddragter ikke giver nogen beskyttelse for arme og skuldre. Dette kan evt. forbedres med en neopren bolero (jakke til overkroppen).

Beskyttelse af hovedet
Neopren er den gyldne standard for at beskytte hovedet mod kulde. Hatte/caps, der fungerer fint til vandreture, er et dårligt valg til koldt vand eller kajak i koldt vejr. De fungerer ikke godt i kold regn, de ryger let af, hvis man kæntre, og de giver meget lidt isolering, hvis man er i vandet.
En anden fordel ved neoprenhætter til hovedbeskyttelse er, at det forhindrer koldt vand i at strømme ind i ørerne, som kan forårsage svimmelhed (øjeblikkeligt tab af balance). Dette tab af balanceevne er en velkendt årsag til mislykkede rul og kan være farligt, hvis man pludselig finder sig på hovedet og under vandet.

Beskyttelse af hænder
Det er afgørende at beskytte hænder, når luft og vandtemperatur falder. Igen tilbyder neopren den bedste beskyttelse mod koldt vand.
Selvom man har en tørdragt på, med alle de passende lag nedenunder, vil man være helt hjælpeløs i vandet, hvis ens hænder bliver følelsesløse og ubrugelige. Dette kan ske på få minutter. Hvis hænderne er følelsesløse, kan man ikke holde en pagaj, hæfte sprayskørtet, ej heller betjene en VHF-radio eller en mobiltelefon.
Neopren-vanter er varmere end handsker, men de bør parres med en let neopren-handske, hvis man har brug for at fjerne dem midlertidigt – for eksempel for at bruge mobiltelefonen.
Det er klogt at undgå neoprenhandsker, der sidder for stramt. De kan reducere blodtilførslen til dine hænder og fingre og gøre det vanskeligere at holde dem varme.